Spurvehøgen tog min opmærksomhed
Mellem flere tusind demonstranters jagt på demokrati
Gymnasielærerne folder fortvivlelsen ud
Mens kragen er i infight med luftens herre
Er vi ude i en politisk metafor
Flakhaven er scenen
Den danske bank er beskueren
De danske bank afleveres af elitesoldater
Som forklædte skriverkarle med ridderkors og fravær
Udfordrende den danske model med….
En procession af manglende kejserlige klæder
Skiller mængden på vej mod scenen
Sanserne hos de vingeskudte krager beruses
Isnende kulde og forfrosne tæer
Tøes op af glødende ord om frihed til tiden
Og ikke mindst handskedæmpede pingvinklap
Vi fik hvad vi fortjente
Demokratiet kan ikke tages for givet
Vi har ikke passet på det
Ikke kælet for det
Og slet ikke taget angrebet alvorligt
Så lad os dog tage til Balkan, Afghanistan og Libyen
Og afprøve vores droner og kanoner
Lad os vise de frihedssøgende lande
Vores smukke flag kan vaje stolt
Vi gør demokrati til en eksportvare
Vi fik hvad vi fortjente
Vi sendte demokratiet til udlandet
Vi glemte at tælle til halvfems
Vi spejler os flot på cyberplatforme
Piller vores navler
Den danske model
Slog sig selv