Forside

Fastlås mig, bind mig, imprægner mig……………

lad mig blive din alene!
Billedet står og skriger efter at få en plads i min erindring…

Sporet består
Har sat sig fast i mit nervesystem og dukker op, når jeg mindst venter det
Fremkaldt af en duft en bevægelse en tone en berøring et udbrud en melodi
en hindbærbrus i et sommerhus ….

Vandet i øjnene er kilder, der springer
Tårerne er smerten ved det statiske arbejde…

at fastholde
Tårekanalerne driver smertens snot eller glædens grundvand
hentet helt inde i de dybeste oplevelser Så hjælp mig dog………….

med at gøre andre begribelige, hvad min krop og jeg kæmper med

Peder Brandt