Cabaret – et tværfagligt dannelsesforløb

Om bogen

Denne bog søger i sin retrospektive form at formidle tanker om en teatertraditionsanvendelighed i et dannelsesprojekt for mellemtrinnet i folkeskolen – nærmere bestemt i afslutningen af 6. klasse.

Den handler i høj grad om motivationens betydning for resten af skoletiden, men også om utilstrækkelige evalueringsformer, der i sin statistiske form aldrig kommer tilbage til eleven som anvendelige pejlemærker i udvikling af identitet.

Fællesskabets muligheder demonstreres i forskellige afskygninger af, hvordan en forestilling skabt af elever kan afvikles, og understreger klasselærerens betydning som et sikkerhedsnet for den enkelte – men også i sammenhængskraften i en hverdag, hvor undervisning skal give mening for den enkelte og for klassen i et praksisfællesskab.

Gennem 40 interviews og beretninger trækkes en historisk linje i et lokalsamfund, der fra forfatterens side er tænkt i en eksemplarisk kontekst, som kunne udfoldes i en hvilken som helst skole i Danmark.

At tilføre mellemtrinnet en tydeligere identitet gennem en understregning af teatervirksomhed er ikke nyt og betoner blot veje at gå for lærere, der i forvejen kæmper for etikken, moralen, demokratiets og frihedens betydning som væsentlige temaer for udvikling af den enkelte elev i et forpligtende fællesskab. Disse hensigter er ikke videnskabeligtdokumenterede, men forskellige teorier er bragt på banen for at understøtte påstande om en sammenhæng mellem under- visning og elevernes læring. Derfor er bogen tænkt som et debatoplæg – og ikke nødvendigvis som en lærebog. Forældre til børn i skolen, lærere, ledere, lærerstuderende og politikere vil have mulig- hed for at danne et nyt perspektiv – eller få egne tanker bekræftet – ved læsning af ”Cabaret – et tværfagligt dannelsesprojekt”

Om forfatteren

Forfatteren er læreruddannet og har en cand.pæd. uddannelse i idræt med performance/iscenesættelse som en del af denne.

Tolv år som censor fra 2006 til 2018 ved University Colleges i hele landet samtidig med et fulltime lærerjob danner baggrund for de tanker, som udvikles om elevers dannelse til livet i et demokratisk samfund.

Hvis du undrer dig over forfatterens placering midt i et græsk teater i Siracusa på Sicilien, så hænger det sammen med cabarettens analogi med opførelse af teaterstykker i det gamle Grækenland, hvor hvert stykke kun blev opført én gang og var en del af en politisk handling. At opføre en cabaret er en demokratisk og identitetsskabende handling.

Bogens indhold

DEL I Teoretisering over dramaaktiviteter i folkeskolen

Kapitel 1: Læring og den verden dramaaktiviteter er udviklet i.
Tanken om cabaret – Hvilken baggrund har cabaret – Den Blå Betænknings samtid – Tider kommer og sæder mildnes – Det refleksivt moderne.

Kapitel 2: Folkeskolen skal give mening – hvordan skaber man det?
Didaktiske ambitioner – Rend mig i ambitionerne – Folkeskolen skal give mening – Hvordan skaber man mening, kan filosofien hjælpe? – Triaden Jeg-Du-Det – Luhmanns systemteori beskrives som selvreferentiel – Flow som begreb for at lykkes – Motivation efter flow – Udmøntning af oplevelseskvaliteter – Grader af motivation – Motivation er nøgleordet , ja sproget og tekst – Sproget rykker grænser.

Kapitel 3: Lærerens rolle i forhold til at skabe mening for eleven.
Læreren, det centrale omdrejningspunkt – En klasselærers tale til sin afgangsklasse i 2016 – Har eleverne fået et ståsted til at navigere i en pluralistisk verden? – Det gode – Værdigheden – Løftet – Ansvar – Kærlighed – Tilgivelse – Frihed – Læreruniverset, kulturbæreren udvikler og underviser – Folkeskolen i 00-erne og 10-erne.

Kapitel 4: Udtalelser om trivsel og ligeløb.
Jes Rønn Hansen-interview – Jes og Karen er forældre – Jes var også skolebestyrelsesformand – J es er præst og meningsdanner –- Johannes Møllehave og ligeløb – Urørlighedszonen hos børn – Klasselærerfunktionens betydning

Kapitel 5: Sansning – tillid – handling.
Spædbarnets bevidsthedsudvikling – Kroppens helhedspræg træder i baggrunden med sprogets komme – Handling som evolution – Fra sansning til læreprocesser til tværfaglig dannelse – En æstetisk læreproces i dansk – Drama og æstetik – Musik og æstetiske dannelsesforløb – Æstetiske læreprocessers teoretiske grundlag – Grundforskning om den sansemotoriske udvikling – Goleman i underviserens lys – Pendulet svinger mellem forskellige positioner – Tillid som selvets bærende element – At være, at blive, og at beskytte – Analyse af mimetiske udråbstegn og gestiske spørgsmål – Legen er virksomhed svarende til de voksnes arbejde

Kapitel 6: Fokus på handlingsteori.

Kapitel 7: Fænomenologien.
Om egenkroppen – Elevernes livsverden er vigtig – Begreber vigtige at kende i filosofiens verden – Symbolet giver egenkroppen sit selvstændige udtryk – Det fænomenale felt, mulighedernes land – Model af turbinen – Betydning af teorien om symbolske former i cabarettens tilblivelse – Kriterier for indholdsområder er naturgivne

Kapitel 8: Praksisfællesskab og strukturer.
Principper for frembringelse af produktion – Den praktiske sans – Model af feltet – Elevindstilling – Artefakter og livsverden – Ydre krav – Faciliteter – Årsplaner – Teknisk-administrative ressourcer – Pædagogisk opbakning i lærerkollegiet

Kapitel 9: Første bølge lover harmoni og lykkelige mennesker.
Første bølges gennembrud i en eksemplarisk praksis i 60-erne – To læreres opfattelse af drama i skolestarten – Den røde pimpernel – Kunstnermøde Kingo, Herrik og Henningsen – En begivenhedsrig samtale får sin begyndelse – Eli Kjærsig – Firkløveren er første bølge med drama – Hvem startede teatertraditionen – Skolen var indremissionsk – Hvor kom disse kunstnersjæle fra? – Hvor kom teatertraditionerne fra? – Hvornår starter det spændende i skolen? – Præsentation af cabaretten for tre medlemmer af firkløveren – Udformning af teaterstykket med pludselige indfald om lærerne – Italesættelse af vigtige emner sker ikke i skolen – sanseligheden er blevet fjern – Hårdt slid har mange sider, også for kunstnere – Er vi forudbestemte eller vælger vi vor fremtid? – Hvor er du nu i dit liv? – Anekdoter fra ungdommen dukker op – To sjæle én tanke, men Steffans blev virkelighed – Så flyver tankerne igen – Tilbage til nutiden – Resumé af mødet Ulla, Steffan og Bjarne – Lilly Skriver fortæller om den lokale ungdomsskole – Lillys dobbeltrolle – Annie Markussen om den røde pimpernel – Efterskrift af mødet med Annie – Ole Østergaard, en bagmand med fortrin –

Kapitel 10: Anden bølge – brydningstider
Forældreråd, der batter – Forældre gør det nødvendige og resultatet kan ses, høres og smages – Endelig noget med flødeskum

DEL II Tredje bølge – et paradigmeskifte
mellemtrinnet får sin egen identitet i cabaretten

Kapitel 11: Cabaretten finder vej i overgangen fra barn til voksen.
Cabaret-case – Tematisering i cabaretten – principper for udvalgte cabaretter – 15 års cabaretter følger efter ”Hjemstavn” i 1996 – En institution ”cabaret” er indført – nøgle til elevinterviews – Mark Hjort – en ivsnyder – ”Moon the Moon”: venner på månen i 2006 – ”Cool California” – Tre nyankomne lærere kastes ud i tre forskellige cabaretter i 2008 – Simon interview – Asien Sensation på kameler i 2009 – Team Easy-on – bæredygtighed i 2010 –Nicholai Martner, en elsket og hadet charmetrold – Highscool-highway 2010 – Frederik Højgrav, en drømmende trommeslager fra c-klassen 2010 – Dannelse i et praksisfællesskab ved to stille piger– Shadow of the day 2011 – Cabaret en smagsoplevelse, en fest og et fællesskab – Lad tusind cabaretter simre med kulinariske oplevelser – Hjemkundskab blev drænet for pædagogisk liv, men gav cabaretten en fest – Årets aktiviteter og læringsmål er centralt formuleret – Hvilket potentiale har cabaretten til at opfylde fagets læseplaner? – Forsøg på afsnit om cabarettens kulinariske oplevelser.

Kapitel 12: Maskinrummet – dér hvor det foregår
Metaforen ”maskinrummet” – En musiklærer møder en ikke-musiklærer – En klasselærer konkluderer på eget engagement i cabaretten – To klasselærere fortæller om samarbejde på tværs af klasser – Det tværfaglige samarbejde – Eleverne oplevede en anden måde at blive undervist på – Gruppedannelsen og aftaler – Hvordan var det tematiske og organisatoriske samarbejde – Lærerrollen og pædagogikken.

Kapitel 13: Tre læreres besættelse af iscenesættelse
Gruppeinterview Tora, Lise og Palle – Tora fortæller om en bjørn, hun ikke er klar over, var gået i hi – Lise fortæller om sin interesse for drama og musik – Lises tanker om linjeskole og performance-delen vækkes til live – Palle stod for drama-delen til ”Grease” – Interview med familien Ørnstrøm.

Kapitel 14: Sejladsen gennem 25 års praktisk-musisk arbejde
Cabaretten ”hjemstavn” fødtes af skolekomedien – PH ved millenium – En elev fortæller om at dannes og bruge det i sit job – Projektopgaven gennem 20 år – Musical som valgfag 2003 – Tværfaglighed i musik, idræt, dansk og billedkunst, et elevprojekt: Den Anden Side – Skolens dramaaktiviteter sat i forhold til elevindflydelse

DEL III Konsekvenser for praksis

Kapitel 15: Folkeskolen har brug for ildsjæle – og lokalsamfundet fik det
Nyt blod til lokalsamfundet

Kapitel 16: Cabarettens bølger blev til en tsunami
Er bjørnen gået i hi, eller er den død? – Når græsset visner, må rødderne have vand – Reformpædagogikken i nye klæder – Hvad blev der af reformpædagogikken? – Leg og dannelse hænger sammen – Begrebet ”leg” – Legens betydning for praksis – Legeaktiviteters indflydelse på dannelse – Hammerhøjs kreativitetspædagogik – Præparationsfasen – Inkubationsfasen – Illuminationsfasen – Verifikationsfasen – modstand i bagland – det kvalitative forskningsinterview – Kvaliteter i cabaretten: Dannelse for den enkelte og for fællesskabet – Den første cabarets lærerstab ser tilbage – Samarbejdet krævede en ansvarsfølelse og forpligtigelse – En anden virkelighed i dag – Bysamfundet ”Vrimleby” banede vejen for cabaretten – Hvad er en åben skole – Efterskrift.

Kapitel 17
Konsekvenser for undervisningen i folkeskolen – Trappen – Lærernes udfordring i et konkret forslag til planlægning – Det kvalitative forskningsinterview – Handlingsorienteret undervisning – Skoleudvikling ved Klafki – 8 punkter til evaluering – 1. vekselvirkning mellem forsker og praktiker – 2. undgå reduktion af skolens komplekse virkelighed i hverdagen – 3. begrænse sit til et lille antal klasser, grupper, lærere, elever og forældre – 4. at give afkald på en sammensætning, hvis repræsentativitet er sikret – samarbejde i skolefeltet tilstræber forbedring og forandring af skolen og undervisningen – 6. forandringer i undersøgelsesfeltet – både metode og problemstillinger – 7. en fornyelsesorienteret aktionsforskning er en læreproces – 8. hvis ”cabaret” som begreb skal kaldes forskning, så er der betingelser for dette – Hovsa-løsninger – Det transparente menneske.

Kapitel 18: Afrunding
Bogens formål – Hvad er så udbyttet af cabaretten?

Køb bogen

Tusind tak for din interesse i min bog: ”Cabaret – et tværfagligt dannelsesforløb”
Årsagen til markedsføring her på ”Indre Akvareller” er muligheden for at give dig et omfattende overblik på indhold og hensigt, og at jeg som selvudgiver ikke står med en ubetalt regning og 75 bøger.

Du bestiller bogen ved at skrive til mig på peder@stribnet.dk

Bogen trykkes herefter i et antal afstemt efter bestillinger, altså ved ”crowdfunding”. Din pris er 210 kr. inklusiv levering.