Cabaret – et tværfagligt dannelsesforløb

Om bogen

Gennem 40 interviews og beretninger trækkes en historisk linje i et lokalsamfund, der fra forfatterens side er tænkt i en eksemplarisk kontekst, som kunne udfoldes i en hvilken som helst skole i Danmark.

At tilføre mellemtrinnet en tydeligere identitet gennem en understregning af teatervirksomhed er ikke nyt og betoner blot veje at gå for lærere, der i forvejen kæmper for etikken, moralen, demokratiets og frihedens betydning som væsentlige temaer for udvikling af den enkelte elev i et forpligtende fællesskab. Disse hensigter er ikke videnskabeligtdokumenterede, men forskellige teorier er bragt på banen for at understøtte påstande om en sammenhæng mellem under- visning og elevernes læring. Derfor er bogen tænkt som et debatoplæg – og ikke nødvendigvis som en lærebog. Forældre til børn i skolen, lærere, ledere, lærerstuderende og politikere vil have mulig- hed for at danne et nyt perspektiv – eller få egne tanker bekræftet – ved læsning af ”Cabaret – et tværfagligt dannelsesprojekt”

Om forfatteren

Bogens indhold

DEL I Teoretisering over dramaaktiviteter i folkeskolen

Kapitel 1: Læring og den verden dramaaktiviteter er udviklet i.
Tanken om cabaret – Hvilken baggrund har cabaret – Den Blå Betænknings samtid – Tider kommer og sæder mildnes – Det refleksivt moderne.

Kapitel 2: Folkeskolen skal give mening – hvordan skaber man det?
Didaktiske ambitioner – Rend mig i ambitionerne – Folkeskolen skal give mening – Hvordan skaber man mening, kan filosofien hjælpe? – Triaden Jeg-Du-Det – Luhmanns systemteori beskrives som selvreferentiel – Flow som begreb for at lykkes – Motivation efter flow – Udmøntning af oplevelseskvaliteter – Grader af motivation – Motivation er nøgleordet , ja sproget og tekst – Sproget rykker grænser.

Kapitel 3: Lærerens rolle i forhold til at skabe mening for eleven.
Læreren, det centrale omdrejningspunkt – En klasselærers tale til sin afgangsklasse i 2016 – Har eleverne fået et ståsted til at navigere i en pluralistisk verden? – Det gode – Værdigheden – Løftet – Ansvar – Kærlighed – Tilgivelse – Frihed – Læreruniverset, kulturbæreren udvikler og underviser – Folkeskolen i 00-erne og 10-erne.

Kapitel 4: Udtalelser om trivsel og ligeløb.
Jes Rønn Hansen-interview – Jes og Karen er forældre – Jes var også skolebestyrelsesformand – J es er præst og meningsdanner –- Johannes Møllehave og ligeløb – Urørlighedszonen hos børn – Klasselærerfunktionens betydning

Kapitel 5: Sansning – tillid – handling.
Spædbarnets bevidsthedsudvikling – Kroppens helhedspræg træder i baggrunden med sprogets komme – Handling som evolution – Fra sansning til læreprocesser til tværfaglig dannelse – En æstetisk læreproces i dansk – Drama og æstetik – Musik og æstetiske dannelsesforløb – Æstetiske læreprocessers teoretiske grundlag – Grundforskning om den sansemotoriske udvikling – Goleman i underviserens lys – Pendulet svinger mellem forskellige positioner – Tillid som selvets bærende element – At være, at blive, og at beskytte – Analyse af mimetiske udråbstegn og gestiske spørgsmål – Legen er virksomhed svarende til de voksnes arbejde

Kapitel 6: Fokus på handlingsteori.

Kapitel 7: Fænomenologien.
Om egenkroppen – Elevernes livsverden er vigtig – Begreber vigtige at kende i filosofiens verden – Symbolet giver egenkroppen sit selvstændige udtryk – Det fænomenale felt, mulighedernes land – Model af turbinen – Betydning af teorien om symbolske former i cabarettens tilblivelse – Kriterier for indholdsområder er naturgivne

Kapitel 8: Praksisfællesskab og strukturer.
Principper for frembringelse af produktion – Den praktiske sans – Model af feltet – Elevindstilling – Artefakter og livsverden – Ydre krav – Faciliteter – Årsplaner – Teknisk-administrative ressourcer – Pædagogisk opbakning i lærerkollegiet

Kapitel 9: Første bølge lover harmoni og lykkelige mennesker.
Første bølges gennembrud i en eksemplarisk praksis i 60-erne – To læreres opfattelse af drama i skolestarten – Den røde pimpernel – Kunstnermøde Kingo, Herrik og Henningsen – En begivenhedsrig samtale får sin begyndelse – Eli Kjærsig – Firkløveren er første bølge med drama – Hvem startede teatertraditionen – Skolen var indremissionsk – Hvor kom disse kunstnersjæle fra? – Hvor kom teatertraditionerne fra? – Hvornår starter det spændende i skolen? – Præsentation af cabaretten for tre medlemmer af firkløveren – Udformning af teaterstykket med pludselige indfald om lærerne – Italesættelse af vigtige emner sker ikke i skolen – sanseligheden er blevet fjern – Hårdt slid har mange sider, også for kunstnere – Er vi forudbestemte eller vælger vi vor fremtid? – Hvor er du nu i dit liv? – Anekdoter fra ungdommen dukker op – To sjæle én tanke, men Steffans blev virkelighed – Så flyver tankerne igen – Tilbage til nutiden – Resumé af mødet Ulla, Steffan og Bjarne – Lilly Skriver fortæller om den lokale ungdomsskole – Lillys dobbeltrolle – Annie Markussen om den røde pimpernel – Efterskrift af mødet med Annie – Ole Østergaard, en bagmand med fortrin –

Kapitel 10: Anden bølge – brydningstider
Forældreråd, der batter – Forældre gør det nødvendige og resultatet kan ses, høres og smages – Endelig noget med flødeskum

DEL II Tredje bølge – et paradigmeskifte
mellemtrinnet får sin egen identitet i cabaretten

Kapitel 11: Cabaretten finder vej i overgangen fra barn til voksen.
Cabaret-case – Tematisering i cabaretten – principper for udvalgte cabaretter – 15 års cabaretter følger efter ”Hjemstavn” i 1996 – En institution ”cabaret” er indført – nøgle til elevinterviews – Mark Hjort – en ivsnyder – ”Moon the Moon”: venner på månen i 2006 – ”Cool California” – Tre nyankomne lærere kastes ud i tre forskellige cabaretter i 2008 – Simon interview – Asien Sensation på kameler i 2009 – Team Easy-on – bæredygtighed i 2010 –Nicholai Martner, en elsket og hadet charmetrold – Highscool-highway 2010 – Frederik Højgrav, en drømmende trommeslager fra c-klassen 2010 – Dannelse i et praksisfællesskab ved to stille piger– Shadow of the day 2011 – Cabaret en smagsoplevelse, en fest og et fællesskab – Lad tusind cabaretter simre med kulinariske oplevelser – Hjemkundskab blev drænet for pædagogisk liv, men gav cabaretten en fest – Årets aktiviteter og læringsmål er centralt formuleret – Hvilket potentiale har cabaretten til at opfylde fagets læseplaner? – Forsøg på afsnit om cabarettens kulinariske oplevelser.

Kapitel 12: Maskinrummet – dér hvor det foregår
Metaforen ”maskinrummet” – En musiklærer møder en ikke-musiklærer – En klasselærer konkluderer på eget engagement i cabaretten – To klasselærere fortæller om samarbejde på tværs af klasser – Det tværfaglige samarbejde – Eleverne oplevede en anden måde at blive undervist på – Gruppedannelsen og aftaler – Hvordan var det tematiske og organisatoriske samarbejde – Lærerrollen og pædagogikken.

Kapitel 13: Tre læreres besættelse af iscenesættelse
Gruppeinterview Tora, Lise og Palle – Tora fortæller om en bjørn, hun ikke er klar over, var gået i hi – Lise fortæller om sin interesse for drama og musik – Lises tanker om linjeskole og performance-delen vækkes til live – Palle stod for drama-delen til ”Grease” – Interview med familien Ørnstrøm.

Kapitel 14: Sejladsen gennem 25 års praktisk-musisk arbejde
Cabaretten ”hjemstavn” fødtes af skolekomedien – PH ved millenium – En elev fortæller om at dannes og bruge det i sit job – Projektopgaven gennem 20 år – Musical som valgfag 2003 – Tværfaglighed i musik, idræt, dansk og billedkunst, et elevprojekt: Den Anden Side – Skolens dramaaktiviteter sat i forhold til elevindflydelse

DEL III Konsekvenser for praksis

Kapitel 15: Folkeskolen har brug for ildsjæle – og lokalsamfundet fik det
Nyt blod til lokalsamfundet

Kapitel 16: Cabarettens bølger blev til en tsunami
Er bjørnen gået i hi, eller er den død? – Når græsset visner, må rødderne have vand – Reformpædagogikken i nye klæder – Hvad blev der af reformpædagogikken? – Leg og dannelse hænger sammen – Begrebet ”leg” – Legens betydning for praksis – Legeaktiviteters indflydelse på dannelse – Hammerhøjs kreativitetspædagogik – Præparationsfasen – Inkubationsfasen – Illuminationsfasen – Verifikationsfasen – modstand i bagland – det kvalitative forskningsinterview – Kvaliteter i cabaretten: Dannelse for den enkelte og for fællesskabet – Den første cabarets lærerstab ser tilbage – Samarbejdet krævede en ansvarsfølelse og forpligtigelse – En anden virkelighed i dag – Bysamfundet ”Vrimleby” banede vejen for cabaretten – Hvad er en åben skole – Efterskrift.

Kapitel 17
Konsekvenser for undervisningen i folkeskolen – Trappen – Lærernes udfordring i et konkret forslag til planlægning – Det kvalitative forskningsinterview – Handlingsorienteret undervisning – Skoleudvikling ved Klafki – 8 punkter til evaluering – 1. vekselvirkning mellem forsker og praktiker – 2. undgå reduktion af skolens komplekse virkelighed i hverdagen – 3. begrænse sit til et lille antal klasser, grupper, lærere, elever og forældre – 4. at give afkald på en sammensætning, hvis repræsentativitet er sikret – samarbejde i skolefeltet tilstræber forbedring og forandring af skolen og undervisningen – 6. forandringer i undersøgelsesfeltet – både metode og problemstillinger – 7. en fornyelsesorienteret aktionsforskning er en læreproces – 8. hvis ”cabaret” som begreb skal kaldes forskning, så er der betingelser for dette – Hovsa-løsninger – Det transparente menneske.

Kapitel 18: Afrunding
Bogens formål – Hvad er så udbyttet af cabaretten?